Vele mensen zullen het gevoel wel kennen, ze zitten aan de antibiotica, maar hebben dan een feestje antibiotica en ibuprofen samen Antibiotica zijn medicijnen die alleen op recept te krijgen zijn.
Proconsulting.dk
Succes i projekter: Selvom et IT-projekt er en fiasko kan resultatet af projektet godt være en succes! Denne artikel beskriver ProConsultings opfattelse af begreberne succes og fiasko, og hvordan det påvirker vores forståelse af IT-projekter. Som et case studie behandles VUE-projektet og STADS-systemet i relation til succes / fiasko begrebsmodsætninger. Hensigten med artiklen at skabe op-mærksomhed om, at begreberne succes og fiasko i IT-projekter er særdeles komplekse størrelser Indledning
I denne artikel vil vi tage udgangspunkt i en mere
Operahuset i Sydney kender vi alle blandt andet
nuanceret beskrivelse af succes, og dermed
på grund af den danske arkitekt Utzons store
indirekte også fiasko, som er begrebsmodsætnin-
indsats ved byggeriet. Operahuset hører til blandt
de mest populære bygninger i verden som
Triumfbuen i Paris, Empire State Building i New
Emnet ”skandaleramte IT-projekter i offentligt regi”
York, og de fleste vil betegne Operahuset som en
er en historie, som fortælles igen og igen (se eksempelvis Rigsrevisionen (2000) som har en righoldig gennemgang af disse), og det er vist
Ser vi Operahuset fra en anden vinkel nemlig som
tydeligt, at der er flere fiasko historier end succes
et byggeprojekt stiller sagen sig ganske
historier, eller sådan fremlægges det i hvert fald,
anderledes: I 1957 forventede man at det ville
og udgangspunktet er den binære opfattelse af
koste 7,2 mio. $A og være færdig i 1959, mens
det viste sig at koste 102 mio. $A og være
færdigbygget i 1973, hvilket ikke kan betegnes
Årsagerne til enten succes eller fiasko i disse IT-
som en succes (Lowe 1999). Læren er her, at
projekter er både tekniske og organisatoriske,
processen (byggeprojektet) kan være en fiasko,
men på hvilket grundlag afgør man egentlig om
mens resultatet (Operahuset) er en succes. Men
det er succes eller fiasko? Berg (2001) forholder
hvordan opfatter vi egentlig begrebet succes?
sig til dette: In the end, then, the question whether an implementation has been successful or not is
På forsiden af Computerworld den 7. november
socially negotiated. Succes eller succesfuld er
2003 stod der (Daarbak 2003): Amanda, VUE,
altså ikke et absolut begreb, men noget vi
SLS. Sig navnet, stav forkortelsen og fornem
forhandler os frem til, og dermed bliver succes en
emmen af offentlige kendte IT-skandaler. Temaet
er velkendt, og vores første association efter ordet
VUE-projektet er ordet fiasko, men er det en
Et modargument, fra et positivistiski synspunkt, er
korrekt udlægning? Resultatet af VUE-projektet
at man kan opstille klare succeskriterier til et IT-
var det studieadministrative system STADS, men
projekt, som herefter objektivt kan måles og
er STADS en fiasko fordi VUE-projektet er en
dermed kan man objektivt afgøre om IT-projektet
er en succes eller ej. Der er ingen tvivl om at
denne tilgang ofte benyttes, og vi har anvendt det
Ovennævnte spørgsmål behandles i denne artikel
i adskillelige projekter, men når man så ”objektivt
i relation til succes og fiasko begrebet som
måler på projektet” efter gennemførelsen, rejser
der sig alligevel tvivl om det var de rette målekriterier (var det realistiske mål), fra hvilket
Succes og Fiasko som begrebs-
perspektiv måler vi osv. Det betyder, at vi
modsætninger
bevæger os fra den positivistiske tilgang til den konstruktivistiskeii, hvor vi forhandler os frem til
Succes eller fiasko er to begreber, som vi bruger
meget i vores dagligdag og er stærk knyttet til
tankegangen i den vestlige kultur. Diskussionerne
Men det leder naturligt hen til spørgsmålet hvad er
går på om vi har succes på arbejdet, succes i
succes? Det kan være økonomisk succes enten i
familien, men også mere konkret i en given
form af overholdelse af budgettet for projektet,
arbejdssituation eller eksempelvis sportsbegiven-
indfrielse af den forventede nytteværdi i form af
besparelser eller større markedsandele. En anden
kategori er, at projektet blev leveret til tiden, så
Succes / fiasko dikotomien bliver ofte brugt binært
systemet kom i drift som planlagt (projekt succes).
det vil sige enten har vi (ubetinget) succes eller
I nogle situationer er succes mere værdsættelsen
også har vi (ubetinget) fiasko, men det er en
af systemet end selve dets brug. Det betyder at
meget forenklet fremstilling af virkeligheden.
Copyright ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004
kriterier for succes er mangfoldige eller
derfor kun havde set forløbet med compound UK-
92,480 som en fiasko, så havde det været en
hindring for senere at kunne skabe en succes, og
De forskellige former for succes, kan også
relateres til succes for hvem? Ledelsens
unuancerede og binære opfattelse af succes og
opfattelse af et IT-system kan være, at det er en
fiasko. Moralen fra historien er i øvrigt: Somme-
succes ud fra en økonomisk betragtning, mens en
medarbejdergruppe betragter det samme system
som en fiasko, fordi der er blevet afskediget
Opsummering af succes begrebet
medarbejdere for at opnå den økonomiske
Begrebet succes kan opsummeres således (Berg
2001): Succes er et multidimensionalt koncept,
Succes kan beskrives som multidimensional, som defineres meget forskellig af forskellige dynamisk og relativ (Berg 2001 & Markus 2000).
involverede parter, og som udvikler sig over tid.
Multidimensional indebærer, at der er mange
Gennemgangen i dette afsnit kunne lede frem til
forskellige faktorer, som kan betragtes som en
den fortolkning, at det ikke er fornuftigt at
succes (rationaliseringsgevinster, bedre rappor-
fastlægge succeskriterier, da alt er relativt,
tering, større kundetilfredshed og mange flere).
dynamisk osv., og det er efter min mening en
overfortolkning. Det er absolut relevant og
Opfattelsen af succes kan ændre sig over tid
nødvendigt at fastlægge kriterier, som man
eksempelvis kan et nyt IT-system, som netop er
vurderer et IT-projekt (eksempelvis levering til
taget i drift være en kæmpeudfordring, og man
tiden) og dets resultat ud fra, men gennemgangen
oplever det som en fiasko, mens det to år senere
her skulle gerne lede frem til at se bredere og
kan være vendt til en stor succes fordi man har
mere nuanceret på succes / fiasko begrebet, som
ændret sit syn på, hvordan man måler succesen –
succeskriterier, men ikke mindst ved den
Succes kan ses fra mange perspektiver eller fra forskellige aktører, og der vil normalt være mange
Det studieadministrative system
forskellige opfattelser af succes / fiasko for et givent system, hvorved succes er relativ.
STADS i et nyt perspektiv – succes eller fiasko? Et eksempel fra medicinalindustrien
Dette afsnit beskriver en undersøgelse af VUE-
projektet som udvikler STADS systemet. I
Betydningen af om vi opfatter noget som succes
perioden september 2003 til januar 2004 er der
eller fiasko, kan få vidtrækkende konsekvenser for
gennemført en undersøgelse af VUE/STADSiii, og
de handlinger og beslutninger, der træffes, hvilket
den er detaljeret beskrevet i en rapport (Svejvig
I slutningen af 80’erne begyndte medi-cinalfirmaet Pfizer at teste en medicin kaldet
STADS er blevet til over en lang årrække fra
compound UK-92,480 til behandling af hjerte-
begyndelsen af 90’erne til slutningen af 1996,
krampe. Medicinen var lovende i laboratoriet med
hvor systemet tages i brug på de første
dyreforsøg, mens de kliniske test med mennesker
uddannelsesinstitutioner, mens de sidste tager det
Med basis i disse resultater vil de fleste betragte medicinen som en fiasko, men viden-
Der er således en driftserfaring med STADS som
skabsmændene besluttede at forfølge en side-
strækker sig over 5-8 år. Det betyder at man kan
effekt ved medicinen, og det ledte dem i en helt ny retning, som senere blev til det meget kendte pro-dukt Viagra, som ud fra en økonomisk betragtning i høj grad er blevet en succes for Pfizer.
Her har vi et eksempel på, at succes er dynamisk,
da succeskriteriet fra starten af var medicin der
Administration af uddannelser og eksamener
kunne behandle hjertekrampe, som siden hen
blev ændret til at fokusere på sideeffekten, så det
Selvbetjening for studerende via Internet (dog
lykkedes at producere et ”succes produkt” (set fra
først i drift 2002 og fremefter)
Integration til økonomi styresystem (ØSS) og
centrale systemer i Undervisningsministeriet
Eksemplet viser også, at hvis vi er for meget
fokuseret på ubetinget succes eller fiasko, og
Copyright ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004
VUE-projektet og STADS systemet har været
Tabellen understøtter de kvalitative udtalelser der
meget udskældt i medierne, og som udenfor-
findes i brugerundersøgelsen gennemført på de
stående kan man kun opleve det hele som en
institutioner som anvender STADS og specifikke
interviews gennemført på Aalborg Universitet.
Medierne, statsrevisorerne og mange andre
Afrunding
betragter VUE-projektet som en fiasko, når der vurderes på følgende succesfaktorer:
Hensigten med denne artikel har været at skabe
opmærksomhed om at begrebet succes eller
• Kun 40% af institutionerne bruger STADS
fiasko i IT-projekter er en langt mere kompleks
Projektet tog fem år længere end planlagt
Vi mener, at man alt for ofte bedømmer et IT-
Meget dyrere end planlagt, da det kostede
projekt som en fiasko på et tidligt tidspunkt, og
360 mio. kr. ved udgangen af 1998 i forhold til
mangler at se resultatet i et bredere perspektiv og
den første bevilling til projektet i 1991 på 66
en længere årrække, og så vil bedømmelsen
Fiaskoopfattelsen deles dog ikke af brugerne som er tæt på systemet, som mere ser på at VUE-
Referencer
projektet er lykkedes på deres institution, hvilket
Berg, Marc (2001): Implementing information systems in
health care organizations: myths and challenges i In-ternational Journal of Medical Informatics 64 (2001) 143-156, ElsevierVUE-projektets succes
Chesbrough, Henry (2003): Sometimes Success Begins at
Failure – særtryk fra ”Managing Your False Nega-
tives ”Harvard Management Update”, Vol. 8, No. 8,
August 2003. Hentet 1. december 2003 fra http://hbsworkingknowledge.hbs.edu/item.jhtml?id=3
Daarbak, Torben & Arne R. Steinmark (2003):
Projektlederen skal være rigtig chef. Computerworld den 7. november 2003 (side 1)
Lowe, John (1999): The Sydney Opera House. Glasgow
Caledonian University, School of the Built and Natu-
ral Environment, Construction Economics. Hentet 7.
Som det ses, er der spredning på svarene, hvor
tyngdepunktet ligger omkring usynlig til synlig
http://johnlowe.net/Teaching/Projects/Project1.htm
succes, og i hvert fald langt fra mediernes
Markus, M.L. & C. Tanis (2000): The enterprise systems
opfattelse, som må betegnes som en stor fiasko.
experience—from adoption to success, in R.W.
Det interessante er, at de personer som var med i
Zmud (Ed.), Framing the Domains of IT Research: Glimpsing the Future Through the Past, Pinnaflex,
implementeringen, opfatter det meget anderledes
end medierne, som ser på projektet på afstand.
Rigsrevisionen (2000): Beretning til statsrevisorerne om
gennemførelse af statslige edb-projekter, RB
Hvis vi ser på selve STADS-systemets succes så
B202/00, Juni 2000. Hentet 14. juni 2000 fra:
http://www.ft.dk/BAGGRUND/statsrev/0999.htm
Svejvig, Per (2004): Det Studieadministrative System
STADS i et nyt perspektiv – Succes eller Fiasko. Dele af rapporten kan udleveres ved henvendelse til STADS-systemets succes Antal % ProConsulting på [email protected]
i Positivismen repræsenterer den filosofiske grundholdning,
at al viden er begrænset til sansedata, at denne viden kun kan nås gennem metodisk videnskabelig observation af
virkeligheden, og at der kun findes én form for videnskabelig
erkendelse - nemlig den naturvidenskabelige
Konstruktivisme er en læringsteoretisk retning som
overordnet handler om, hvorledes mennesker tilegner sig
deres omverden. Hvordan den enkelte konstruerer sin egen
Som det fremgår af tabellen ovenfor oplever langt
måde at forstå sig selv og sin omverden på, dermed
de fleste respondenter STADS som en succes i
en eller anden grad, og der er kun en enkel
iii VUE betyder Videregående Uddannelsers EDB System og
bruger, der kalder det en usynlig fiasko.
STADS betyder STudie Administrative System.
Copyright ProConsulting A/S – Per Svejvig – Oktober 2004
BYBONNIE J. CRAIG, Dip.D.H., M.Ed., RDH, Director, and LISA SUPEENE, Dip.D.H., RDH, 3rd Year BDSc Student As primary oral health care providers, dental hygienists often Dental Hygiene Degree Completion (BDSc) Program provide information about dental treatments and procedures Faculty of Dentistry, University of British Columbia to the public. Dental tooth whitening is a subject about w
Our mission is to foster, facilitate, and medical care for residents of Delta & February 19, 2007 The year 2006 will be remembered for the many “firsts” experienced by the Medical Access Coalition: the opening of offices in Escanaba and Menominee, establishing referral and coordination procedures with many local healthcare providers and agencies, and enrolling our first clients. Wh